Året der gik: Klimabevægelsens medlemsgrupper
Klimabevægelsen er en paraplyorganisation. Med vores medlemmers økonomiske bidrag, har vi kunnet understøtte vores mange medlemsgrupper med at lave klimaaktiviteter i årets løb.
Vi har i år uddelt 669.185 kr. gennem 'aktivitetspuljen' (som alle medlemsgrupper kan søge).
Derudover har vi også hjulpet grupperne med at administrere egne projekter for over 2.560.069 kr.
Der sker altså meget under paraplyen: Vi har spurgt grupperne, hvad de har arbejdet med i år.
Ariel Storm og Christina Ihler - 19/12 2024
Sådan gik året for grupperne
Den Grønne Ungdomsbevægelse
I den Grønne Ungdomsbevægelse vi blandt andet haft et stort fokus på den grønne trepartsaftale. Vi lavede en sultestrejke. Vi tog også til Stavanger for at forstyrre en gigantisk oliekonference i Norge, vi var med sejlskib til Folkemødet, deltog i EU-valget, og har været meget aktive i Aarhus' byplanlægning. Og mange andre ting.
Læs mere om hvor du kan deltage her.
- Marcus H. Ottosen, Den Grønne Ungdomsbevægelse
Det Grønne Forskernetværk
I år rundede Det Grønne Forskernetværk 350 medlemmer. I løbet af året har netværket afholdt en lang række aktiviteter, heriblandt deres seneste årsmøde, hvor grønne forskere på tværs af alle de danske universiteter var samlet for at diskutere emnet ’klimaretfærdighed’. Derudover har netværket løbende bidraget til den offentlige debat, bl.a. for nylig med en kritik af Den Grønne Trepart.
- Mads Ejsing, Det Grønne Forskernetværk
Bedsteforældrenes Klimaaktion
Året startede med kalenderen "Den nøgne sandhed" fra Ålborg, idet to repræsentanter fra Initiativgruppen deltog i Årskavalkaden på DR1. Vi er 8 lokalgrupper rundt i landet med aktionsgrupper, sanggrupper, skrivegrupper. Vi aktionerer på gaden, skriver breve og høringssvar, arrangerer klimamarcher, synger klimasange, laver teater, maler cykler grønne – altid med fokus på vores ansvar for at videregive en beboelig klode til vores efterkommere. Vi har også fokus på den internationale klimakamp, idet vi nu er aktive i European Grandparents for Climate - en fælleseuropæisk aktionsgruppe for at påvirke EU. Læs mere.
- Alex Larsen, Bedsteforældrenes KlimaAktion
Ansvarlig Fremtid
I år har lanceret to rapporter. Den første var en rangering over hvilke danske pensionsselskaber, der scorer højest på aktivt ejerskab LINK. Den anden er en rangering over hvilke pensionsselskaber, der har de strengeste (og de mest lempelige) kriterier for investeringer i fossile selskaber LINK.
- Thomas M. Larsen, Ansvarlig Fremtid
Fossilfri Fremtid
2024 deltog Fossilfri Fremtid både på Folkemødet i debat med Lars Aagaard, Klimafolkemødet i konfrontation med Ineos og Energiens Folkemøde, der også indebar en konfrontation med Lars Aagaard og TotalEnergies.
Vi har afholdt en velbesøgt konference på Christiansborg med titlen 'Danmark som oliestat', vi har skrevet og udgivet et åbent brev med appel om at fremrykke slutdatoen for olieproduktion til 2031 med 17 NGOer og 99 forskere som medunderskrivere, vi har afholdt en familievenlig fossilfri dag på Skydebanen, vi har afholdt klimatalk under Aarhus Festuge med Solveig Roepstorff, lavet en Stop Hejre-græskarkæde på Instagram og LinkedIn, koret God Energi Aarhus og København har begge lavet aktioner med pres på især PFA for deres fossile investeringer og året sluttede af med en aktivistisk julestue.
- Esther Michelsen Kjeldahl, Fossilfri Fremtid.
Folkets Klimamarch
I Folkets Klimamarch afholdte vi en march op til Europa-parlamentsvalget i juni. Klimaet blev vælgernes næstvigtigste emne lige efter sikkerhed. Vi håber nu at de danske EU-politikere vil arbejde for en bedre europæisk klimapolitik.
- Iben Lind, Folkets Klimamarch
Klimapåmindelsen
Fantastisk år for Klimapåmindelsen. Hver torsdag kl. 8.30-930 - dagen hvor partierne holder gruppemøder - samles en flok bekymrede mennesker foran trappen til Christiansborg. Vi vil minde politikerne om deres enorme klimaansvar. Til hvert "gademøde" inviteres en - gerne lidt nørdet – person til at fortæller om ét specifikt tema om klimaforandringerne. I 2024 har 35 vidende og engagerede mennesker, formået at kvalificeret den alt for stereotype klimadebat. Se udsnit.
- Bjørn Stauning, Klimapåmindelsen
Grønne Lys
Grønne Lys er vi utroligt glade for at være kommet under Klimabevægelsens paraply i år, og vi er taknemmelige for den støtte og vejledning, vi har fået til at kunne skabe overblik over de mange arrangementer om klima, biodiversitet og grøn omstilling rundtom i landet. Alene i det forgangne år er det blevet til 1.559 arrangementer med fokus på viden, inspiration og fælleskab inden for det grønne områder.
- Christoffer Østergaard, Grønne Lys
Lokalgrupper
Klimabevægelsen har også lokalgrupper i bl.a. Furesø, Rudersdal og København - og flere er på vej. Disse grupper står selv for at skrive ud om relevant nyt i lokalområdet. Svar på vores spørgeskema hvis du ønsker denne type indhold.