Hvad er problemet med biomasse?
Biomasse har længe været en central del af Danmarks grønne omstilling, og mere end halvdelen af vores vedvarende energi kommer i dag fra biomasse som træpiller, flis og halm. Men selvom biomasse ofte præsenteres som et klimavenligt alternativ til fossile brændsler, er sandheden langt mere kompleks.
Afbrænding af biomasse udleder CO2, præcis som fossile brændsler gør. Mens nye træer kan optage denne CO2 igen, sker dette ikke altid, og genplantning kan tage mange årtier. I mellemtiden forværres klimaforandringerne. Danmark står i en særlig udfordring, da en stor del af vores biomasse er importeret fra udlandet, hvor bæredygtigheden af produktionen ofte ikke kan garanteres. Derudover tælles CO2-udledningen fra afbrændingen slet ikke med i Danmarks CO2-regnskab, da man, hypotetisk set, kan genplante træerne og dermed absorbere CO2’en. Den regnskabsfidus gør, at alle træer tælles, som om de året efter igen står som store CO2-holdige træer. Sandheden er dog, at det tager flere årtier at gro den type træer som fældes, og at der oftest ikke genplantes overhovedet.
Klimarådet har i deres rapport fra 2018 konkluderet, at Danmarks nuværende brug af biomasse ikke kan betragtes som en bæredygtig løsning. Biomassen favoriseres unødigt gennem afgifter og tilskud, mens alternativer som vind, sol og varmepumper hæmmes af reguleringen. Samtidig overstiger Danmarks biomasseforbrug per indbygger det, der kan opretholdes bæredygtigt på globalt plan.
For at sikre en ægte grøn omstilling er det afgørende, at biomasse kun anvendes, hvis dens produktion og brug er klimavenlig, og at den ikke får særfordele i det danske energisystem. Vi skal prioritere energikilder, der ikke øger atmosfærens CO2-indhold og samtidigt understøtter globale klimamål.
Kuldioxid (CO2) fra afbrænding af biomasse (1990-2023) fra Danmarks Statistik: statistikbanken.dk/drivhus.
Grafen viser en markant stigning i CO2-udledningen fra biomasse i Danmark siden 1990. I 1990 lå udledningerne på cirka 4 millioner ton CO2-ækvivalenter, og siden da er de steget kontinuerligt til at nå over 18 millioner ton i 2023. Det repræsenterer en mere end fire-dobling af udledningerne over lidt mere end tre årtier. Afbrændingen forventes ikke at aftage, men importørerne, særligt hos Ørsted, forventer at forøge importen af træer til afbrænding.
Denne udvikling rejser alvorlige spørgsmål om bæredygtigheden af Danmarks energipolitik og afhængighed af biomasse. Selvom biomasse ofte betragtes som CO2-neutral, fordi planterne, der bruges som brændsel, kan optage CO2 i deres levetid, er der flere kritiske udfordringer forbundet med denne antagelse:
Forsinket CO2-optag: Når biomasse brændes, frigives kulstof med det samme, mens genplantning og genvækst tager årtier eller længere for at absorbere den samme mængde CO2.
Import og skovrydning: En stor del af Danmarks biomasse importeres, og der er risiko for, at det fører til skovrydning og forringelse af økosystemer i de lande, biomassen stammer fra. Derudover har mange af disse lande ikke klimakrav til skovhugst.
Konkurrence med andre anvendelser: Biomasse kan bruges til andre mere klimavenlige formål, såsom at binde kulstof i jorden eller materialer, i stedet for at blive brændt. Hvis fly- og skibsfarten skal omstilles skal der produceres grønne brændsler, og dette kræver også biomasse. Derfor skal biomasse prioriteres de steder hvor man ikke har alternativer. I varme- og elproduktionen findes varmepumper, samt vindmøller og solceller, og anvendelsen her kan derfor nemt omstilles.
Manglende incitamenter til alternativer: Den store stigning i biomasseforbruget kan delvist forklares med politiske tilskud og afgiftsfritagelser, der favoriserer biomasse fremfor mere bæredygtige energikilder som sol og vind.
Sammenfattende viser grafen, at biomasse ikke er en bæredygtig løsning på Danmarks klimamål. Den store stigning i udledninger peger på et behov for en mere kritisk gennemgang af politikkerne og en omstilling mod ægte CO2-neutrale løsninger.
Hvad er mere problematisk er, at CO2-udledningen fra biomasse ikke medregnes i Danmarks klimaregnskaber, og derfor reguleres udledningerne heller ikke.
Syn for sagen i Operation X
TV2-dokumentaren Operation X: Brændende bedrag har sat fokus på brugen af biomasse som grøn energi i Danmark, især med kritiske øjne på Ørsted. Dokumentaren afslører flere problematikker, som gør viser hvorfor vi som land bør stoppe importen af biomasse til afbrænding.
Det fremgår, at Ørsted bruger træbiomasse fra leverandører, der ikke altid lever op til bæredygtighedsprincipperne, som virksomheden selv har opstillet. Træ fra lande som Estland og USA bliver importeret under certificeringsordninger, som dokumentaren kritiserer for at være utilstrækkelige, f.eks. Forest Stewardship Council (FSC), hvor træet ikke altid overholder lovede standarder for miljømæssig forsvarlighed
Dokumentaren påpeger, at den danske biomasseindustri modtager offentlige subsidier på op til seks milliarder kroner årligt. Dette rejser spørgsmålet, om det er forsvarligt at støtte en energiform, der underminerer biodiversitet og kulstoflagring i skove, samt udkonkurrerer reelle bæredygtige løsninger som vindmøller, solceller og varmepumper
Ørsted har skiftet fra kul til biomasse på deres kraftværker som led i Danmarks grønne omstilling, men dokumentaren sår tvivl om, hvorvidt biomasse reelt er en bæredygtig energikilde, og om Ørsted reelt må brande sin omstillingen væk fra kul som bæredygtig.
Afsløring understreger en bredere diskussion om, hvorvidt biomasse overhovedet kan betragtes som grøn energi, især når produktionen og importen medfører omfattende klima- og naturpåvirkninger. Du kan læse mere på TV2’s hjemmeside og andre nyhedsmedier, som dækker dokumentaren og reaktionerne fra både Ørsted og eksperter.
Relaterede spørgsmål