Danmark brænder træer for energi, men er det grønt?

Skrevet af Katrine Wagner Thiessen

I mange år, har vi fået samme grønne fortælling: Vi er et grønt foregangsland, som er godt på vej ind i en grønnere fremtid.

Hvis du har et træpillefyr eller er blevet koblet på biomassefyret fjernvarme, har du nok en forestilling om at være med på den grønne rejse. 

Men denne fortælling er slet ikke så grøn som vi har fået fortalt. Den bygger på udnyttelsen af en værdifuld og begrænset resource: træer.

Forfatter: Katrine Wagner Thiessen, 04.04.25

Danmark bryster sig af at være et grønt foregangsland med ambitiøse klimamål og store investeringer i vedvarende energi. Men i Danmark er vi samtidig et af verdens største forbrugere af biomasse per indbygger. Hvert år brænder vi millioner af tons træpiller og flis for at holde gang i vores fjernvarme og elproduktion. 

Hvis klimaet skal følge med vores forbrug, skal mængden af nye træer, der vokser op og binder CO₂, matche den mængde træ, vi brænder af. I dag halter vi langt bagefter. Vi fælder og afbrænder skove hurtigere, end de kan gendannes.

Er din varme i virkeligheden grøn?

Vedvarende energi havde endnu et rekordår i 2023. Hele 45,2 % af det danske energiforbrug kom fra vedvarende energi. Dette er dog ikke en så stor sejr for klimaet, som vi har fået at vide det er. 

Vi har fået fortalt at vores fjernvarme er grøn, hvis den kommer fra biomasse. Biomasse lyder ikke så slemt, vel? Men det begreb dækker over at vi brænder træ af. Rigtig meget træ. Det er hele 7,56 mio. ton frisk træ vi tilsammen brænder af, igennem træpiller og flis. Hvert år!

Forestil dig din stue fyldt op med 225 juletræer. Det er den mængde træ, en gennemsnitlig dansk husstand er med til at brænde af om året. Og hvad nu, hvis den faktisk udleder mere CO₂, end det vi regner med?

  • Afbrænding af træ udleder CO₂ med det samme og endda mere end kul per energienhed.

  • Biomasse udgjorde i 2022 68 % af Danmarks samlede forbrug af vedvarende energi.

    • Det er langt den største vedvarende energikilde i Danmark med 31 % af det samlede energiforbrug.

Vi kalder vores fjernvarme grøn, men i virkeligheden skjuler vi CO₂-udledning bag politiske regneark og internationale klimaregler. 

Det passer derfor sandsynligvis ikke at din fjernvarme er grøn, men det varierer fra sted til sted. Til gengæld er der god mulighed for at få mange mennesker over på grøn varme samtidig, hvis fjernvarmeværkerne går væk fra biomasse og over til eksempelvis grønne varmepumper.

Hvorfor troede vi, at biomasse var grønt?

I 1997 ved FN’s klimakonference i Kyoto, blev vedtaget, at afbrænding af biomasse ikke skal tælles med i CO₂ regnskabet, da det blev anset som CO₂-neutralt, så længe træerne blev genplantet. Men det var en regnskabsteknisk beslutning uden videnskabeligt belæg, som sidenhen også er blevet modbevist af FN’s Klimapanel, IPCC. Når vi brænder træ af, frigives CO₂ med det samme, mens nye træer kan tage årtier eller endda århundreder om at genoptage den samme mængde.

Alligevel er opgørelsesmetoderne ikke blevet opdateret. Og hvis Danmark ville bruge opgørelsesmetoder, som afspejler vores reelle udslip, ville vi gå fra at blive opfattet som et grønt foregangsland, til at være voldsomt bagud.

Nu er det tid til at rette op for fortidens fejl. Alligevel fastholder Danmark denne misvisende opgørelsesmetode.

Er biomasse et overgangsbrændsel?

Biomasse bruges stadig i stor stil, selvom politikere kalder det et "overgangsbrændsel". I praksis gør statsstøtte og lave afgifter det økonomisk ufordelagtigt at skifte til reelt bæredygtige alternativer som varmepumper og geotermi. Biomasseindustrien er derfor blevet en fast del af energiforsyningen frem for en midlertidig løsning, da politiske tiltag for udfasning mangler. 

Grundet Danmarks voksende forbrug af biomasse, er importen deraf også steget markant de sidste par år. Det smarte ved at Danmark importerer så meget biomasse er at CO₂-udslippet, ifølge de internationale regler, medregnes i CO₂-regnskabet, i det land hvor biomassen høstes. Det fremgår derfor ikke i Danmarks klimaregnskab, selvom det er os, der brænder det af.

Kilde: Statistikbanken.dk/ENE2HO

Opfylder det importerede biomasse samme krav som det danske?

I Danmark har vi opstillet nogle bæredygitghedskrav for det biomasse, som bruges til energiformål. Dog er disse krav strammere end standardkravene EU har opstillet, hvilket kan skabe usikkerhed for opfyldelsen, når det gælder importeret biomasse. Opfyldelsen af disse krav også tidligere blevet betvivlet, særligt fra de områder der importeres mest biomasse fra: Nordamerika og Baltikum.

For få måneder siden viste Operation X, hvordan skovområder i USA og Baltikum blev ryddet og hele træstammer lavet til træpiller, af de leverandører som også sender træ-biomasse til Danmark. Vi kan derfor ikke regne med at certificeringer er nok til garantere opfyldelsen af bæredygtighedskrav.

Især importen fra USA, kan fremadrettet betvivles, hvorvidt bæredygtighedskravene bliver opfyldt, nu hvor Trump vil trække USA ud af Paris-aftalen og aktivt prøver at omgå miljøreguleringer for at øge træfældningen i nationalparker.


Men er det ikke kun resttræ vi brænder af?

Når man konfronterer kommuner og energiselskaber med konsekvenserne af deres biomasseforbrug, siger de ofte ordet “resttræ”. 

Savsmuld fra industrien, smågrene og nedfaldet træ i skovene. Det er vel ok at brænde af, mener de. Men det argument glemmer to vigtige faktorer: Behovet for at lagre kulstof og at biomasse er en begrænset ressource, som er nødvendig i mange sektorer. 

Smågrene og nedfaldet træ i skovene er naturligt med til at opbygge kulstoflagre i jordbunden. Savsmuld og anden rest som halm kan nemt lagres i byggematerialer og møbler. 

Men udover at lagre kulstof, så kræver omstillingen af tung transport og byggeri, at der er træ og andet biogent kulstof. Grønne biobrændsler kan laves af biomasse, og byggebranchen skal i langt højere grad bruge træ i stedet for stål og cement.

  • I 2021 blev 62 % af den samlede hugstmængde af træ fra de danske skove, brugt til energi!

    • Kun 38 % blev udnyttet til gavntræ (til konstruktion, møbler, gulve mv.)

Når Danmark brænder træ af, så ødsler vi en værdifuld ressource væk, og så kan træet ikke benyttes de andre steder - hvilket fører til en større efterspørgsel, da træ er en vigtig ressource for mange sektorer for den grønne omstilling. 

Billede fra TV2 artikel om Operation X´s afsløringer

Er biomasse økonomisk fornuftigt?

Når vi tænker på grøn energi, tænker vi ofte på økonomien. Skal vi betale mere for bæredygtighed? Sandheden er, at vind, sol og varmepumper allerede er billigere end biomasse, både for samfundet og forbrugerne. På lang sigt koster biomasse endda mere, især når man regner miljø- og sundhedsomkostningerne med. De sundhedsomkostningerne som afbrændingen af biomasse forårsager, kommer fra den øget partikelforurening, hvilket øger risikoen for en række luftvejssygdomme for os borgere.

Selvom biomasse ikke er klimaneutralt, er det stadig økonomisk attraktivt for forsyningsselskaberne, og det skyldes statsstøtte. Hvert år giver staten milliarder i tilskud til biomasse, mens sol- og vindenergi kan klare sig på markedsvilkår. I perioden 2022-2028 forventes biomasseværker at modtage 4,6 milliarder kroner, det er altså 3,5 gange så meget i statsstøtte, som sol- og vindenergi forventes at modtage i samme periode. 

Denne støtte fastholder os i en forkert løsning og gør det sværere at investere i reelt bæredygtig energi. Hvis biomasse blev beskattet som fossile brændsler, ville det miste sin fordel og blive dyrere end sol, vind og varmepumper.

Men hvorfor fortsætter vi så med at brænde træ af, i stedet for at investere i bedre løsninger?

Da biomasse ikke indgår i Danmarks officielle klimaregnskaber, ville en ændring i opgørelsesreglerne sætte Danmark i et dårligt lys. Så bliver Danmarks officielle klimamål svære at nå. Der er blandt andet derfor, at danske politikere aktivt har kæmpet for, at Europa fortsat tæller biomasse som vedvarende energi, selvom der endelig var momentum for at ændre dette.

De industrier som nu har bygget deres forretning op omkring at brænde træ af, har ligeledes lobbyet for at der ikke sker ændringer. 

Samtidig er biomasse stadig subsidieret, så økonomisk set er det stadig favorabelt for mange at fortsætte denne klimaskadelige praksis. 

Men i de kommende år vil en del biomassefyrede kraftværker blive udtjente. Derfor er det nu, at kommuner og forsyningsselskaberne skal tage de rigtige beslutninger.

Et enkelt selskab har allerede vist vejen frem. 

Energikoncernen, EWII, har allerede valgt at tage ansvar for det klimaproblem, deres industri støtter og dermed valgt at investere i bedre løsninger. EWII udfaser derfor brugen af træbaseret biomasse i deres energiproduktion senest i 2038.


”Vi er som branche nødt til at tage ansvar for det reelle klimaproblem. Den industri, som vi direkte, men også indirekte støtter, når vi brænder træ af, gør skade på både klima og biodiversitet. Når der er alternativer, er vi forpligtet til at undersøge dem.”
- EWIIs administrerende direktør, Lars Bonderup Bjørn

Denne beslutning er både af klimahensyn, men også et økonomisk favorabelt valg for EWII. 

Også enkelte kommuner er kommet på rette spor.

Svendborg kommune har planlagt at erstatte et forbrændingsanlæg med varmepumper. 

Aarhus kommune har lige afvist at bygge et nyt biomassekraftværk foreslået af Ørstad, og har i stedet planer om at erstatte kraftvarmeværkerne med store varmepumper, og derfor vil varmeforsyningen her blive grønnere.

Der er altså så småt begyndt at ske forandringer, men det er vigtigt at vi holder beslutningstagerne til ilden.

Hvad kan politikere og virksomheder gøre?

Vi har brug for ægte grøn energi, ikke en løsning, der er baseret på at brænde vores skove af.

Hvad kan du gøre?

  • Tjek, om din fjernvarme er baseret på biomasse og kræv grønnere alternativer.

  • Spørg politikerne, hvorfor vi stadig støtter biomasse, når vi ved, det skader klimaet. Bed dem sætte en dato for udfasning. 

  • Har du selv en brændeovn eller et pillefyr, så er det en god ide at skifte det ud med en varmepumpe eller lignende. 

  • Del viden om biomasse, mange ved stadig ikke, hvor stor en rolle det spiller i Danmarks energisystem og hvor skadeligt det er at fortsætte.

  • Bliv aktiv med Klimabevægelsen op til kommunalvalget, så lokalpolitikerne ved at vi ønsker at få biomassen ud, og grønne politikere kan blive stemt ind til at tage de vigtige beslutninger.

Ikke al vedvarende energi er så grøn, som vi tror. Jo før vi indser det, desto hurtigere kan vi skifte til løsninger, der faktisk gavner den grønne omstilling.

Vil du læse mere om emnet, så kan du følge dette link ->

Vil du være med til at gøre det næste kommunalvalg til et klimavalg? Så skriv dig op herunder:

Katrine Wagner Thiessen
Næste

Danmark har fået en ny bevægelse: ByggestopBevægelsen