Nu kom "Den grønne trepart" endelig med deres bud på en CO2-afgift på landbruget - Klimaet blev svigtet.

Et øjeblik, opstod der en helt unik mulighed for at skabe rammerne for fremtidens grønne landbrug - men den grønne trepart sparkede den ikke i mål.

Syltekrukken som fandt hinanden - men glemte klimaet

Treparten var endnu en syltekrukke for politikerne, som ikke turde tage ansvar for at rette op på årtiers fejlslagen landbrugspolitik. Der var kun en enkelt grøn part og igen klima-repræsentanter ved forhandlingsbordet. Et ekspertudvalg havde forinden brugt årevis på at lave tre modeller for en CO2-afgift på landbruget - det blev dog ikke en af de tre ekspert-løsninger, som treparten valgte. I stedet opfandt man en som var langt værre.

Men det lykkedes parterne at lave en aftale. Så nu kan politikerne endelig se på, hvad Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, samt en række andre aktører fra stat og industri har fundet frem til.

Historisk utilstrækkelig

Pressemødet var fyldt op med rosende ord fra aftalens parter, men som med de mange andre ‘historiske grønne aftaler’ dækker den store begejstring dog over en uambitiøs og utilstrækkelig aftale.

Aftalen rummer politiske forslag på en række områder som nu skal behandles i folketinget. Vi fokuserer på klima-delen, altså på den CO2e-afgift, som skulle have til formål at omstille en stor del af kødproduktionen til planteproduktion, og gøre sådan, at man ikke kan drive landbrug de steder, hvor der udledes for meget CO2e. Det er effektivt. Men sådan blev det ikke. CO2-afgiften bliver ikke den drivende kraft i en omstilling væk fra den industrielle kødproduktion, og det skyldes at den er:

For lav

Der tildeles i aftalen milliarder til landbruget for at indføre ny teknologi, og man skal kun betale små 120 kr. pr. ton CO2e i 2030, når alle fradragene er regnet fra, og vil ende på 300 kr. pr. ton CO2e i 2035. Den lave sats på 120 kr. i 2030 er mindre end på cement-industrien, og den lidt højere sats på 300 kr. i 2035 er mindre end CO2-afgiften på industrien.

Afgiftssatserne er dermed lavere end alle andre brancher, og væsentligt lavere end samtlige af de forslag, som svarer-udvalget fremlagde, og som der har været forhandlet ud fra.

For sent

Der vil gå hele 6 år, før den, i forvejen for lille, afgift træder i kraft, og 11 år før den er fuldt implementeret. Set i lyset af at landbruget ikke har leveret på utallige frivillige aftaler, virker det problematisk at give mere frit spil. Ekspertudvalget mente ellers at afgifterne kunne indfases fra 2027, så hvorfor vente?

Ingen strukturel omstilling

Afgiften laves så landmændene får incitament til at lave teknofix i stedet for at omstille produktionen til plantebaseret.

Man kan sammenligne det med, at de vil give penge til, at landbruget forsøge at gøre kul grønnere i stedet for at erstatte det med vindmøller.

Forureneren betaler ikke.

En CO2-afgift er effektiv fordi den lægger prisen for forureningen hos producenten. Men det sker ikke i det her tilfælde. I stedet er det skatteyderne, som kommer til at betale. Er det rødt? Er det blåt? Nej. Det er helt sort.

Vi vil blive tudet ørerne fulde af hvor ‘historisk’ og ‘grøn’ aftalen er. Men tro ikke på det. Regeringen har med denne aftale nået et nyt lavpunkt for den førte klimapolitik.

Aftalen vil ikke redde klimaet, naturen, havmiljøet eller noget andet. Men det vil gøre det langt dyrere at være dansker. Som med minkbranchen holdes der nu hånden under de klimaskadelige landbrugere, og de betales for at fastholde den store kødproduktion.