Nyt forlig om landbruget - forureneren slipper igen
Den grønne trepartsaftale, eller Axelborg-forliget som Lars Trier Mogensen har døbt den i Information, er blevet markedsført som en historisk indsats for at nå Danmarks klimamål, men bag facaden er dens reelle klimaambitioner stærkt begrænsede.
Overblikket: hvad er der sket?
I 2022 vedtog Folketinget en grøn skattereform, hvor Folketinget besluttede, at afgifter på drivhusgasser skal være en motor i den grønne omstilling. Landbruget blev dog i første omgang undtaget for afgiften.
En kommission og en grøn trepart skulle i løbet af 2024 give input til hvordan afgiften i landbruget skulle sammensættes. Det har dog været landbrugets miljøpåvirkning af de danske fjorde og farvande, der har taget det meste af opmærksomheden.
Det endelige politiske forlig indeholder både vigtige første skridt, men er dog samtidigt lempelig og fyldt med særhensyn til landbrugets økonomiske interesser. Den reelle effekt er derfor utilstrækkelig.
Det gode i aftalen
Afgift i landbruget. Danmark introducerer verdens første CO₂-afgift på landbrugets samlede udledninger af drivhusgasser. Det er et meget vigtigt signal og værktøj, der tages i brug, og som man vil kunne justere på i fremtiden.
Bedre brug af det danske areal. Der laves 250.000 hektar ny skov og der vil blive udtaget kulstofrige lavbundsjorde. Det vil bidrage til det naturlige optag af CO2.
Det dårlige i aftalen
Lavt afgiftsniveau. Landbruget skal kun betale 120 kr per ton CO2æ-forurening. Det er langt mindre end resten af industrien, der skal betale 750 kr/ton, og Klimarådets anbefaling på 1.500 kr/ton. Afgiftens niveau kan først hæves igen i 2032.
Skatteyderne betaler. Det er skatteyderne, der leverer de fleste af de penge, der primært i øvrigt skal bruges på dyre løsninger og opkøb af jord. Aftalen følger dermed ikke forureneren betaler-princippet, der er den mest effektive måde at lave grøn omstilling på.
Teknologiske løsninger frem for strukturelle ændringer. Aftalen afsætter betydelige midler til usikre teknologier. Disse tiltag fokuserer på at bevare den animalske produktion, som den er. Dermed risikerer man at fastlåse landbruget i en ineffektiv og klimabelastende produktionsform.
Manglende reduktion før 2030. Selvom aftalen lover reduktioner, undermineres klimaeffekten på kort sigt af salget af CO2-kvoter. Dette tillader andre EU-lande at udlede mere, hvilket betyder, at indsatsen først mærkes efter 2030. Dette skaber et hul mellem aftalens ambitioner og dens faktiske effekt.
Med fraværet af strukturelle forandringer fastholder aftalen i store træk status quo og udskyder reel klimahandling. Grundlæggende må aftalen ses en sejr for især Landbrug & Fødevarer, der virkelig har fået manifesteret sin indflydelse. Forureneren har endnu engang fået lov til at regulere sig selv, hvilket ikke overraskende koster for klimaet og borgerne.
Selvom aftalen nu er vedtaget så stopper kampen ikke her. Vi støtter vi stadig op om klimamarchen for et levedygtigt landbrug søndag den 24. november klokken 13 på Christiansborg Slotsplads. Vi skal gøre vores utilfredshed med aftalen helt tydelig.