Opgør med hockeystav: Klimarådet anbefaler CO2-budget til 3035-klimamål.
Klimabevægelsen støtter Klimarådet anbefaling, om at gå væk fra procent opgørelse på årstal, og i stedet bruger budget-metoden. Sådan at der er et vist mængde CO2 som må udledes i perioden 2031-2035.
Tekst og fotos: Christina Ihler - 29/11 2024
Ikke mere hockeystav🏒 og regnearkstrylleri🪄
Det vil være den positive effekt af Klimarådets nye anbefalinger.
Danmark skal have et nyt klimamål i 2035. Klimarådet har regnet på 80%, 85% og 90% reduktioner.
Men målet bør opgøres på en ny måde:
Et CO2-budget, i stedet for et punktmål, som er det vi har nu med 70% i 2030.
Måske lyder det ikke så vildt, men det vil have store positive effekter for vores klimapolitik.
Kan du huske Dan Jørgensens Hockeystav? Staven vil blive kastet på bålet. Da tidlig klimahandling, vil have store fordele, både i klimaregnskabet og i virkeligheden.
Måske du også kan huske da Klimaminister, Lars Aagaard, udråbte at det var en god nyhed for klimaet at lavbundsjordene havde afgasset hurtigere end forventet? Med et CO2-budget havde han været lige så skræmt som eksperter og Klimabevægelsen, og nye klimatiltag havde været nødvendige for at holde budgettet.
Klimabevægelsen støtter Klimarådet anbefaling, om at gå væk fra procent opgørelse på årstal, og i stedet bruger budget-metoden. Sådan at der er et vist mængde CO2 som må udledes i perioden 2031-2035.
Vi støtter også at Klimarådet mener, at DK skal reducere med mere end 80% i 2035. Konkret bør politikerne gå med Klimarådets bud på 90%, da det er mest retfærdigt givet Danmarks historiske ansvar og muligheder. Udgiften for at nå 90% i 2035 er 45 mia. kr., hvilket svarer til udgifterne til Trepartsaftalen (som leverer markant færre reduktioner). Gevinsterne for samfundet er blandt andet bedre sundhed, nye beskæftigelsesmuligheder, sikkerhed og mere natur.
Det er essentielt at de klimatiltag vi foretager os, fører os på rette vej mod klimaneutralitet. Samt at politikerne forholder sig til de massive omkostningerne ved ikke at handle. Samtidig slår Klimarådet igen fast, at vi bliver nødt til begrænse vores afbrænding af biomasse og at vi skal have blik for Danmarks globale udledninger.
Stor ros for en god rapport til Klimarådet, som I kan læse på deres hjemmeside.